Benify indgår samarbejde med Kontormøbler.dk om hjemmearbejdspladser
I en stor undersøgelse med mere end 900 HR-fagfolk foretaget af Benify siger hele 89 %, at de har tilladt deres medarbejdere at arbejde hjemmefra under covid-19-pandemien. Endnu mere interessant er det, at 77 % vil lade medarbejderne fortsætte med hjemmearbejdet, selv når der ikke længere er risiko for at bive smittet.
Det tyder altså på, at danskernes hjemmearbejde er kommet for at blive – også efter coronapandemien. Hjemmearbejde stiller krav til ergonomien på hjemmekontoret, fordi møbelrne skal leve op til arbejdsmiljøloven. Derfor tilbyder Benify nu i samarbejde med Kontormøbler.dk, at virksomheder kan lade deres medarbejdere købe kontormøbler gennem en fordelagtig bruttolønsordning.
Benify letter arbejdet for danske virksomheder
Benify hjælper virksomheder med at administrere personalegoder og bruttolønsordninger ud fra devisen om, at det ikke behøver at være så besværligt. I dag har Benify hundredvis af ansatte, mange tusinde kunder og flere millioner brugere over hele verden – og vokser stadig.
Med samarbejdet mellem Benify og Kontormøbler.dk står Benifys brugere ekstra stærkt, fordi deres kontormøbler til hjemmekontoret kan administreres samme sted som de øvrige bruttolønsordninger.
Dansk design og kvalitet
Bruttolønsordningen giver medarbejdere mulighed for at købe dansk design i den bedste kvalitet til ekstraordinært lave priser. Hos Kontormøbler.dk lægges der vægt på lokal produktion – det er nemlig både med til at bevare de danske arbejdspladser i en krisetid og sikrer desuden hurtig levering til de mange hjemmearbejdspladser.
”Vi producerer vores møbler på danske fabrikker. Derudover har vi høj kvalitet og bæredygtighed i fokus – og endda skaber vi danske arbejdspladser samtidig,” siger Torben Møller.
Mange virksomheder har allerede bestilt til hjemmekontoret
I dag benytter bl.a. Postnord og Krifa sig af bruttolønsordningen på kontormøbler gennem Benify, og direktør for Kontormøbler.dk Torben Møller forventer i 2021 at levere op mod 20.000 hjemmearbejdspladser til danskerne. Det er nemlig ikke kun de store virksomheder, der benytter sig af bruttolønsordninger – også de mindre kan se værdien i at øge fleksibiliteten for deres medarbejdere. Mange oplever både bedre trivsel og større produktivitet ved at lade medarbejderne arbejde nogle dage hjemmefra.
Du kan læse mere om samarbejdet i pressemeddelelsen her.
Tak, fordi du læste artiklen Benify indgår samarbejde med Kontormøbler.dk om hjemmearbejdspladser